Nye gulve på Frederiksberg Slot

Kjell Pedersen Entreprise A/S er valgt til restaureringsarbejder Beletagen på Frederiksberg Slot.


Kjell Pedersen Entreprise A/S (KPE) indgår kontrakt med Forsvarsministeriets Bygningsstyrelse om restaurering af Beletagen på Frederiksberg Slot.

Der skal udføres nye gulve samt udbedring af omfattende rådskader etageadskillelserne i rum på slottets beletage: Rum 203 (Vestre Lakajgemak), rum 204 (Vestre Forgemak) og rum 214 (Vestre Galleri).

KPE er eksperter i restaurering og transformation af Danmarks kulturarv og har ad flere omgange udført restaureringsarbejder på Frederiksberg Slot. Billedet stammer frai 2013 hvor der blev udført nye gulve samt omfattende panelarbejder. Læs mere herom >her<.
Vores byggeledere har stor erfaring i at tilrettelægge og gennemføre bygge- og restaureringsprojekter og vil sikre det nødvendige hensyn til at Frederiksberg Slot er i brug under hele byggeriet.


Erfarent og kvalificeret mandskab
Vores dygtige medarbejdere mestrer de stolte håndværkstraditioner og restaureringsprincipper og har solid praktisk erfaring fra vores arbejde med fredede og bevaringsværdige bygninger. Aktuelt har vi restaureringsprojekter i gang på Fasangården, Amalienborg og Kronborg for Slots og Kulturstyrelsen. Derudover er vi med i genopbygningen af Victoriadrivhuset i Botanisk Have samt Sparresholm Gods ligesom vi har rammeaftaler om løbende vedligehold på Christiansborg Slot og Kronborg.

Trækvalitet og bæredygtighed
Til opgaven stilles høje krav til gulvplankernes kvalitet og bæredygtighed.
• Gulvplanker skal være i fyrretræ, dim: 35 x 250 mm og 35 x 300 mm i hele længder, max. længde: 8,5 m.
• Udseendesortering: Skal være fineste sortering, dvs. med et minimum af knaster, svarende til klasse 1 iht. DIN 68 365.
• Træet skal være udsøgt europæisk råtræ fra ansvarligt skovbrug, der er certificeret efter internationale mærkningsordninger som FSC og PEFC.
• Fyrretræerne skal være dyrket på næringsfattig jord gerne mindst 400 meter over havet.
• Fyrretræerne skal være mindst 150 år gamle og retvoksende.
• Fyrretræerne skal have en diameter på over 50 cm.
• Fyrretræerne skal være fældet om vinteren og må ikke stamme fra renafdrifter.
• Træet skal være med stor andel af kernetræ. 80% af plankerne have ren kernetræ på oversiden, resten af plankerne kan have max 5 cm splint i hver side.
• Alle knaster er kontrollerede og håndreparerede, dvs. døde eller sorte knaster samt knaster med svindrevner efter udtørring er udskiftet med naturknaster af tilpassede grene i samme træsort.
• Planker leveres uden fas og ubehandlet.
• Breddetolerance: Maks. 0,3% af plankebredde.
• Tykkelsestolerance: Maks. 0,6 mm.


Øvrige snedkerarbejder
Udover gulvarbejder skal vi forestå udskiftning af beslag til fasthold af forsatsvinduer samt udlusninger.

Fakta
Bygherre: Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
År: 2019