Sølvmedalje til Stephan Østerberg

I forbindelse med en særdeles veludført svendeprøve er Stephan blevet tildelt sølvmedalje af håndværkslauget.


Under sin læreperiode har Stephan arbejdet med restaurering og transformering af Danmarks kulturarv. Han har således været en vigtig del af restaureringen af Fasangården i Frederiksberghave for Slots- og Kulturstyrelsen. Desuden har Stephan udmærket sig på Frederiksberg ældste hus Bakkegården, Bernstorff Slot, Christiansborg og Amalienborg.

Stephan er en dygtig og vellidt kollega der løser udfordrende opgaver med stor præcision og selvstændighed.
Vi er glade for at Stephan nu skriver tømrersvend på visitkortet hos Kjell Persen Entreprise A/S.

Udover sølvmedaljen er Stephan blevet tildelt legater af Københavns Tømrerlaugs lærlinge, uddannelse og legatfond samt Foreningen til lærlinges uddannelse i haandværk og industris legat.


Hos Kjell Pedersen Entreprise sætter vi en ære i at uddanne dygtige lærlinge. I skrivende stund har vi 8 lærlinge under uddannelse fordelt på 4 snedkere og 4 tømrere.

Fakta:
Det er de faglige håndværkslaug, der indstiller deres dygtigste nyuddannede svende til Håndværkerforeningens medalje.
Læs mere hos Haandværkerforeningen