Håndværk
Vi er en konkurrencedygtig samarbejdspartner
for kvalitetsbevidste bygherrer og rådgivere
på både det håndværks- og forretningsmæssige område.
Hos Kjell Pedersen A/S mestrer vi de stolte håndværkstraditioner og har solid praktisk erfaring fra vores arbejde med Danmarks kulturarv.
Vi følger udviklingen inden for tømrer- og snedkerfaget tæt. Det betyder, at vi anvender de nyeste teknologiske hjælpemidler og moderne styringsværktøjer, når det er hensigtsmæssigt.
Vores medarbejderstab består af faglærte tømrere og snedkere, som alle har svendebrev og løbende efteruddannes inden for faget.
Vi sikrer de rigtige folk til de rigtige opgaver.
Restaurering af fredede bygninger
Restaurering af fredede og bevaringsværdige bygninger med respekt for eksisterende materialer, konstruktioner og kulturhistoriske værdier.
Kompromisløse ombygninger
Ombygninger med høje krav til arkitektur, detaljering, materialer og håndværksmæssig kvalitet – ofte med specialfremstillede løsninger fra eget værksted.
Restaurering af vinduer og døre
Restaurering og istandsættelse af historiske vinduer, døre og porte med fokus på at bevare mest muligt af det eksisterende og anvende materialer og metoder, der passer til bygningen.
Vores værksted
Vores kompromisløse tilgang til tømrer- og snedkerfaget er grundstenen i snedkerværkstedet. Helt centralt for Kjell Pedersen A/S’ kvalitetskultur er målsætningen om at skabe unikke løsninger i høj håndværksmæssig kvalitet.
På værkstedet er kærligheden til det traditionelle håndværk tydelig. Søren, Chris, Mogens og Emil fremstiller størstedelen af produktionen i hånden – med sans for holdånd, præcision og personligt engagement. Hver enkelt medarbejder spiller en vigtig rolle i kvalitetskontrollen. Der bliver lagt en ære i, at hvert enkelt emne, der forlader værkstedet, lever op til de høje standarder, som kendetegner Kjell Pedersen A/S.
Udvalgte snedkeropgaver fra værkstedet
Professionel byggeledelse sikrer en effektiv byggeperiode og leverancer inden for tid, kvalitet og økonomi
Professionel byggeledelse
Godt håndværk bygger på professionel projektstyring.
Målet er en effektiv byggeperiode og leverancer inden for den aftalte tid, kvalitet og økonomi.
Hos Kjell Pedersen A/S ønsker vi at være bygherrens og rådgiverens foretrukne samarbejdspartner og levere byggeri af høj kvalitet gennem moderne ledelsesprincipper, professionel byggestyring, kvalitetshåndværk og en højt kvalificeret medarbejderstab.
