Onsdag den 10. september 2025 markerede vi en helt særlig milepæl: Snedker Henning Jørgensen har været en del af Kjell Pedersen A/S i 40 år. Han er den tredje der runder milepælen – de andre to er her i øvrigt stadig.
Henning kom med toget fra Jylland for fire årtier siden – og har siden sat sit tydelige præg på utallige projekter, blandt andet mere end 585 opgaver i Folketinget alene de sidste ni år.
Hans faglighed, pligtopfyldenhed og evne til at levere kvalitet til tiden har gjort ham uvurderlig for både kunder, kollegaer og samarbejdspartnere.
Et kæmpe tak til alle, der kiggede forbi og fejrede Henning til hans 40-års jubilæum – en dag fyldt med varme hilsner, gode grin og mange minder.
Fra alle os i Kjell Pedersen A/S: Stort tillykke og tak for 40 år med engagement, godt håndværk og godt humør.
Vi er stolte af at have Henning som en del af holdet og glæder os til mange gode år endnu.








