Spændende og varierede tømreropgaver
Vi har også spændende ombygnings- og renoveringsopgaver i København og Nordsjælland.
Du får en varieret hverdag hos Kjell Pedersen A/S, hvor du bliver en del af et dynamisk og stærkt fagligt håndværksmiljø.
Vil du være med til at passe på nogle af Danmarks mest kendte bygninger?
Hos Kjell Pedersen A/S søger vi dygtige tømrere til spændende ombygnings- og restaureringsopgaver i København og Nordsjælland.
Lige nu arbejder vi blandt andet med tagrestaureringer på Frederiksborg Slot og Amalienborg, en række renoveringsprojekter i København samt et bindingsværkshus i Hundested.
Uanset projektet har vi fokus på godt håndværk, præcision og faglig stolthed. Se vores igangværende og tidligere projekter:
Vi tilbyder
- Fastansættelse
- Spændende og varierede opgaver – altid med fokus på kvalitet
- Mulighed for at arbejde på nogle af Danmarks mest kendte bygninger
- Et stærkt fagligt håndværksmiljø
- Gode kolleger og et godt arbejdsmiljø
- Mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for restaurering og klassisk tømrerhåndværk
- Løn efter kvalifikationer
Vi leder efter dig, der
- er uddannet tømrer og kan arbejde selvstændigt
- går op i kvalitet og godt håndværk
- er ansvarsbevidst og serviceminded
- har lyst til at arbejde med spændende og anderledes byggeopgaver
- gerne har erfaring med restaurering – men det er ikke et krav
Det vigtigste for os er, at du er en dygtig håndværker, tager ansvar for dit arbejde og har lyst til at være en del af et godt fagligt team.
Vil du med på holdet?
Hvis du har lyst til at arbejde med godt håndværk på nogle helt særlige projekter, vil vi gerne høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Nikolaj Kiilerich Pedersen.
Send dit CV og et par linjer om dig selv til job@kjell-p.dk. Vi holder samtaler løbende, så send det gerne allerede i dag – eller ring til os på 36 70 27 26.
Vi glæder os til at høre fra dig.

