Med sine seks fag mod Skindergade og ni fag mod Niels Hemmingsensgade, står det røde 1700-tals hjørnehus i bindingsværk, som en markant bygning fra det holbergske København. Huset blev opført mellem 1730 og 1734 med kælder samt tre etager for maler Lorentz Pettersen Wessel.
Genopretning og udskiftning af bindingsværk efter traditionelle håndværksmetoder som tapper, nagler, indhugget not/geisfuss, og skråsamlings revner der leder vandet ud.
Reparationerne på bindingsværkstømmeret er udført som partielle reparationer (udlusninger og påskarring) af kun de absolut skadede dele. Der er benyttet samme træsort, samme opskæring og samme trækvalitet som det oprindelige tømmer ligesom oprindeligt håndhuggede flader igen er blevet håndhugget.