Skip to main content

Om os

Kompromisløst håndværk

Godt håndværk

Hos Kjell Pedersen A/S er det gode håndværk i centrum.

Vi tilbyder alle former for byggeopgaver, udført i såvel fag -som hovedentreprise. Restaureringsopgaver er vores faglige speciale.

Respekt for stolte håndværkstraditioner har altid været den vigtigste forudsætning for virksomheden og dens trofaste medarbejdere, af hvilke adskillige har været med siden begyndelsen.

Dygtige håndværkere er vores vigtigste aktiv og sammen med vores snedkerværksted udgør de hjertet af vores virksomhed.

Besøg vores værksted

Den røde høvl er har været et symbol på kvalitet siden 70'erne.

Historien

Tømrer og snedkerfirma Kjell Pedersen A/S blev grundlagt i 1977 af Kjell Pedersen som enkeltmandsfirma. I takt med udbredelsen af det gode håndværk blev kunderne flere og flere.

Virksomheden blev som et led i udviklingen, omdannet til aktieselskab i 1980. Kjell stiftede og stod i mere end 40 år i spidsen af en veldrevet virksomhed med speciale i restaurering og kvalitetsbyggeri. Udover fortsat at ligge navn til virksomheden er han den dag i dag en aktiv bestyrelsesformand.

I 1999 begyndte sønnen Frederik Pedersen i lære som tømrer. Frederik fik sit svendebrev med medalje i 2003 og kom allerede på kontoret ét år efter. Siden har Frederik ikke selv været i arbejdstøjet men arbejdet som byggeleder og siden 2012 som tømrermester og direktør.

Nikolaj er tvillingebror til Frederik, men er ikke uddannet håndværker. Han gik den akademiske vej på CBS, og har blandt andet arbejdet i bankverdenen og Rockwool. Men da Frederik i 2012 overtog direktørposten efter Kjell, ville han have sin bror med i generationsskiftet, og det lykkedes. Nikolaj har siden taget sig af økonomien og administrationen og i dag driver de to brødre virksomheden i et tæt makkerskab.