Skip to main content

Praktikplads for bygningskonstruktør eller byggekoordinator

Vil du arbejde med Danmarks kulturarv?

Vi søger en dygtig bygningskonstruktør (eller praktikant), der bliver ansvarlig for gennemførelse af projekter fra tilbudsgivning til aflevering. Opgaverne ligger typisk indenfor renovering, ombygning og restaurering.

Du bliver en del af byggeledergruppen og skal være med til at sikre leverancer indenfor tid, økonomi og kvalitet.

Ansvarsområderne er styring af fag- og hovedentrepriser med egenproduktion indenfor tømrer- og snedkerfaget, styring af underentreprenører samt ansvar for opmåling, sagsstyring og kvalitetskontrol.

Du vil få en udfordrende hverdag hos KPE A/S, hvor du bliver en del af et dynamisk og stærkt fagligt team. Du vil indgå i et uformelt miljø med gode og dygtige kolleger i en moderne entreprisevirksomhed med en sund virksomhedskultur og høj anciennitet.

Du kan se vores referencer på Projekter eller på #kpentreprise Hvis det lige er dig – så har du chancen for varigt arbejde hos Kjell Pedersen Entreprise A/S. Vil du være med på holdet, så kontakt os hurtigst muligt.

Vi tilbyder

  • Spændende opgaver
  • Faglig stolthed
  • Godt arbejdsmiljø
  • Du skal indgå i byggeledelsen og referere hertil
  • Gode udviklingsmuligheder både fagligt og ift. ansvar

Kvalifikationer

  • Under uddannelse som bygningskonstruktør eller lignende. Gerne kombineret med en håndværksmæssig baggrund.
  • Selvstændig og samarbejdsorienteret
  • Fortrolig med Office-pakken, herunder Excel.

Om Kjell Pedersen A/S

Hos Kjell Pedersen Entreprise A/S har vi solid erfaring med restaurering og transformation af Danmarks kulturarv.
Vi restaurerer i dagligdagen kulturarven og her begynder udviklingen med forståelsen af det eksisterende når vi i samspil med arkitekter og bygherrer skaber tidsvarende løsninger i fredede og bevaringsværdige rammer.

Kjell Pedersen Entreprise A/S sikrer via tidlig involvering et sundt og effektivt samarbejde med bygherre og rådgiver samt på tværs af faggrupper. Vi sætter en ære i at sikre aflevering inden for aftalte rammer og leverancer inden for kvalitet, tid og økonomi.

Godt håndværk bygger på professionel projektstyring og et sundt samarbejde. Målet er den mest effektive byggeperiode og leverancer indenfor tid, kvalitet og økonomi.

Vi ønsker at være bygherre og rådgivers foretrukne samarbejdspartner, og levere byggeri af høj kvalitet ved hjælp af moderne ledelsesprincipper, effektive samarbejdsformer, professionel byggestyring og en højt kvalificeret medarbejderstab.

Din ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Nikolaj Kiilerich Pedersen. Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV på job@kjell-p.dk. Alle ansøgninger bliver naturligvis behandlet iht. persondataforordningen. Vi afholder samtaler løbende.

Leave a Reply